Kort om Lelectric A/S

Hvis du er på udkig efter en elektriker, der kan sit kram, er du havnet det helt rigtige sted. Lelectric blev dannet i 2011, men kræfterne bag rækker mange år tilbage i tiden  og sammenlagt har hele holdet bag en enorm ekspertise og erfaring at trække på.

I 2012 overtog Lelectric MM Elektric ApS, og vi fungerer nu som én stor elektrikervirksomhed med i alt 30 medarbejdere med hvert vores ekspertisefelt.

Fra vores kontor i Farum servicerer vi såvel lokale kunder, som tidligere og nye kunder i Gentofte, Storkøbenhavn og Nordsjælland. Vi spænder bredt inden for elektrikerfaget, og uanset hvilken el-relateret udfordring du står med, kan du være sikker på, at vi kan hjælpe dig. Har vi ikke selv den efterspurgte ekspertise, finder vi en samarbejdspartner, der har.

 

Ekspertiseområder - Vi kan det meste, når det gælder elinstallationer:

  • Alt inden for elinstallation og tilslutning generelt
  • Dørtelefoner og portanlæg
  • Hårde hvidevarer
  • Gulvvarme
  • Terrassevarmere
  • Alarmer
  • Videoovervågning
  • Sikring mod lynnedslag (tv, computer, anlæg)
  • Rådgivning
  • Service og vedligehold
  • ABA, ABDL og talevarsling
  • KNX

Ovenstående er blot et udpluk af vores kunnen, så tøv ikke med at kontakte os. Heller ikke, selv om dit el-problem ikke står på listen.

 

Kunden i centrum

Det er dig som kunde, der er i centrum af vores forretning. Det ved vi her hos Lelectric, og en af vores måder at vise det på er, at vi altid er til at få fat på. Hele døgnet, faktisk, for elektriciteten kan jo også finde på at gøre knuder uden for almindelig arbejdstid. Så: Du ringer  vi rykker ud. Også om natten.

Derudover stræber vi efter det perfekte, når det gælder kundetilfredshed. Du kan derfor være sikker på at blive mødt med et smil og en dygtig el-installatør. Som naturligvis ikke forlader et stykke arbejde, før det er udført til UG.

 

Din sikkerhed for altid veludført arbejde

Lelectric er medlem af installatørernes brancheforening Tekniq, DBI  et videncenter for sikring og brandsikkerhed  samt BLUE INSTALL, som er en sammenslutning af mere end 200 autoriserede el-installatører i hele Danmark.

Du er altså garanteret, at vi lever op til krav om uddannelse, kvalitetssikring og kapacitet.